10. december

Du er begyndt at læse her til morgen. Det er utroligt tidligt. Jeg sidder og kigger på dig, mens jeg tænker på hvordan jeg skal indtage resten af dagen. Morgenen er stadig mørk.

På bordet foran mig står resten af morgenmaden. En knust æggeskal, en kop kaffe, brød.

Du sidder skråt overfor mig med bøger spredt ud foran dig på bordet. Dit ansigt lyser op i skæret fra ildfluer. Lysende dyr er dukket op med jævne mellemrum siden i torsdags. Der så jeg en udstilling med fotografier af ildfluer i en mørk have. Manden havde fotograferet dem en hel sommer. Da jeg cyklede hjem fra byen var de der. Jeg kiggede mig tilbage og slingrede. En ildfluepopulation. Større end nogen baglygte.

Jeg lægger mærke til hvor mange gange du ånder ind og ud. Åndedrættet er en kontinuerlig aktivitet. Du kan stole på at det flyder cyklisk igennem din krop.

Nogle gange afbryder du åndedrættet for at koncentrere dig om en detalje på papiret. Du ser på siden gennem et mikroskop.  Papiret er fnulret af ildfluerne. De sværmer rundt over bogstaverne. De afgiver lys nok til at du kan bruge mikroskopet. Når du ånder ud blæser du afkølet kuldioxid i hovedet på fluerne.

En gang imellem læser du noget spændende. Så bliver dit åndedræt hurtigere. Hvis der er noget du ikke forstår så udsætter du dit åndedræt et par takter.

Ildfluerne er den eneste lyskilde. Månelyset er kun 1/10 så stærkt som dagslyset. I det sparsomme lys har jeg lavet et afkrydsningsskema hvori jeg registrerer dit åndedræt. Når du springer en cyklus over sætter jeg en streg. Når du ånder i normalt tempo sætter jeg et Å, for åndedrag.

Nu har du taget en kedeldragt på. Lapper cykel ude i værkstedet. Ildfluerne er fulgt med dig. Dem som er blevet tilbage, er en svækket flok. Flere af dem er faldet døde om på siderne i din bog. Jeg bliver tilbage og læser siden du efterlod.

Sometimes, when one cell is stimulated by another, (her læste du regelmæssigt), all that happens is that there is a tiny electrical signal in the receiver cell, (dit åndedræt stoppede her), which travels a few millimetres down a dendrite and then fades out, (nu åndede du hurtigere), because of the poor conductivity of the cell, (hvor du kigger på mig inde fra papiret).

Interestingly, cells do not just excite one another. Some neurons also inhibit others. 

Hej. Siden sidst:

Jeg kan ikke huske forleden aften særligt godt.

Dele jeg ikke har glemt_

Mine ben er røde af strømpebukser, og vidt spredte (så spredte tror jeg ikke at de kan være, selvom min krop er smidig).

Jeg har en lille kegleformet flaske Campari/Soda i hånden.

Der har tydeligvis været julestemning i luften. Der var nervøst velour væltende ned over mine hofter. Der var en nissehue omkranset af hvid kaninpels.

Jeg undrer mig over at jeg ikke husker hvilke ord jeg sagde. Hvad svarede vi på hinandens spørgsmål? Var jeg oprigtigt interesseret, eller spurgte jeg bare af høflighed? 

(Jeg er god til at spørge af høflighed. Kort efter bliver jeg alligevel interesseret og glemmer at være høflig.)

Det bliver sent nat. Jeg går i seng. Og står op.

Næste morgen virker min telefon ikke. Jeg kan ikke komme igennem til nogle af de numre jeg har brug for at ringe til. Eller - rettere sagt - jeg bliver stillet om til dit telefonnummer. Du tager den. Efter en kort ventetid. Jeg er altid nummer et i køen.

Dit telefonnummer er blevet som en omstillingscentral for mig.

Det er i frokostpausen at jeg begynder at vænne mig til at have en omstillingscentral.  Da er det min læge som jeg ringer til. Da du tager telefonen siger jeg hej A, vil du stille mig om til B. Ja, selvfølgelig, siger du, et øjeblik.

Derfor har vi talt om mit fly, min opdragelse, bølgernes kraft, tomme fænomener, ønskebenet, at være henrykt, filmen, misundelsen, parolerne..

Den her kommunikation forvirrer mig, siger jeg til dig i telefonen. Det er 14. gang jeg har dig i røret den fredag. Du smager mine ord til før de bliver ført videre til andre, fremsiger jeg.

Gennem røret kan jeg høre at du er optaget af noget andet. Det er lyden af at røre i en gryde/fiske i Kattegat. 

Jeg er træt, siger du. Havde ikke regnet med at jobbet ville indebære så mange telefonsamtaler.

Du dumper spinatblade ned i gryden, krydderierne flyder ovenpå saften. 

Det var den dag. Jeg går i seng.

Morgenen er fredfyldt. Solen står op over havet. Den bringer en storm med sig. Jeg løber en tur mod vinden. Den tager til i styrke i løbet af dagen, siger meteorologerne. 

Dagen efter vil jeg oprette dig som min server. Så kan du fortælle mig om forleden aften. Den aften jeg ikke husker særligt godt. Du skal være en serverby opbygget af gader, rør og kanaler. Så brede som boulevarder i det gamle Nyboder.