Saturday, September 29, 2012

øyeeplet

Practice creates the ability to distinguish between visible artifacts of the instrument, and the real structure that is seen with the eye.

Thursday, September 27, 2012

Jeg vil bestemme rækkefølgen af de her fotografier i uenighed med en anden.
på samme måde som den dag hvor vi skulle fordele postkortene mellem os
Skiftes til at sige hvad der er yndlings-muligheden. Blive misundelig på den andens valg. Selv ønske at have truffet det valg. 
Der vil, når jeg træffer beslutninger, være en anden tilstede og vi deler beslutningerne ligeligt imellem os. Uenighedsmodpoler. I processen opløses jegernes yndlings-muligheder.
Lige så snart der er gået et stykke tid siden jeg oplevede noget, er det alligevel godt det samme, om det er en anden som har oplevet det.
Jeg tog et billede af sommeren for et år siden; det er helt bestemt en anden som har taget det billede. 
Det lyder måske banalt men det har konsekvenser.. Jeg kigger på billedet og husker ikke mere hvordan oplevelsen så ud for mig. 
Jeg starter forfra med at kigge på billederne, og lades som om at det er en andens arbejde
Jeg er kontinuert objektiv overfor det jeg som tog billedet for et år siden
Nuet har intet at gøre med det. Billederne er nogle jeg har fundet.

Tuesday, September 11, 2012


Jeg lagde de to bøger I en lomme i Indiana Jones-hulen. Ofringer til det støvede rum. Lagt flade på bagsiden ved siden af hinanden. Inde I halvmørket bad jeg en bøn for dem, på vegne af både ham og jeg. Bønnen handlede om at livet udvikler sig I ukendte retninger, og at man kan have tiltro til at det er godt på den måde. Den var nærmest en insisteren på at man måtte læne sig op af det positive i den allerstørste og mest skræmmende usikkerhed man kunne komme i tanke om. Uden helt at kunne huske hvordan mit ansigt føltes indefra, mener jeg at min mund var sammenbidt og tankerne nærmest hvislende ud igennem tænderne. Så gik jeg baglæns ud af hulen. Da jeg vendte mig om stod han udenfor hulen og smilede højt og mine øjne krøb sammen i sollyset. 
Min bog var sidste bind af 'På sporet af den tabte tid'. Hans bog var Koranen, oversat til tysk. Bogen købte jeg I en antikvarboghandel på Østerbro. Jeg købte alle 12 bind. Jeg sad på Blågårds Plads med en laset papirspose som indeholdt dem alle. Om sommeren. Koranen havde han fået som gave på en pilgrimsrejse til Saudi Arabien. Jeg håber på at en eller anden har fundet bøgerne og brugt dem til at tænde bål med i bjergene. Det er ret usandsynligt at det er en som kan læse dansk eller tysk for den sags skyld.