Energy reopened

Hej Lidelsesvand.
Hverdagen er den slags tid vi fødes ind i (der kunne have været andre fysiske forhold på planeten jorden, og hverdagen ville have været umulig). Her i hverdagen kan vi (du og du) møde hinanden og gribe hinandens skuldre og være fortrolige et øjeblik, som det passer os. Føles som at blive født på ny.. I lørdags var jeg sikker på at hvert nyt menneske jeg mødte var en fordobling af en jeg allerede kendte. Jeg var rimeligt sikker i min sag, så sikker som man kun kan være på uvidenskabelige sandheder som ikke kan modbevises. Kvinder flirter med os begge, men det var mine bryster hun kiggede på. Fordoblinger. Flere afrejser. Toget er en vuggende mor som kører mig hjem. Jeg falder i søvn, mens fysikeren på sædet overfor mig taler om en diskussion mellem Leibniz og Newton (verden har taget fejl, siger han, 300 års videnskab må revurderes). Mine drømme handler stadig om at jeg går i spagat, og i samme øjeblik jeg sidder stille mister jeg følelsen af mine ben. Nervetråde overklippede. Alt besvær er væk.

Denne gang er tiden skrevet ud over din krop,

den spænder et net ud over de sidste 4 år,
ingen af maskerne er forbundne med hinanden

når man flyver over en by om natten og ser lyspletter og striber
de er heller ikke forbundne, men de laver omrids af bygninger
og byen bliver fast og robust selvom den selv er usynlig fra natten

jeg drømte om en mængde af døre som ikke kunne lukkes
åndssvagt symbolsk
på mit værelse hang kjoler og jeg havde selv en på som var helt udringet i ryggen perlebesat


sidste lørdag nat til festen skrev jeg ned på et papir at jeg ville handle med sindet som om det var en krop

sindet er et redskab for kroppen
basis for at kroppen vil kunne misbruge sindet?
nej, der er måder som kroppen kan forhindre sindet i at verbalisere sig
ved at lade kæben hænge løst samtidigt med at hovedet rystes
der kommer lyde som ikke har noget med nogen som helst mentalitet at gøre
kun rytmisk

alle de du'er der skal til for at opbygge tekster,

tilegne dem til et eller andet du
jeg'ets du-hed
tilegne kolde tekniske ord til et du som kan optø dem

du'et som har udstrukket teltpæle mellem tidspolerne mellem mine besøg

udspænde ordene mellem jeg'et og du'et

du'et som ikke ser andet end omrids
forkerte øjne, jeg'et er uenigt

uenighed, fordi du beder mig om at begrænse mig

TAHITI HAT

Jeg er en membran, det er ikke tilfældigt at den er tiltrukket af cellebiologi, kakaoen danner små kugler nede i mælken, dem forstår jeg også, og nikker som signal. Hawaii kommer ind i billedet på det tidspunkt hvor min krop skal tøes op, jeg er jo igang med at lave mig en koldtvandsmutant ud af den, men modvægten skal nok komme, jeg vil fore min gennemsigtige skjorte med hawaiiblomster og håbe på at alle mine fordomme går i opfyldelse.