Sunday, November 18, 2012

Denne gang er tiden skrevet ud over din krop,

den spænder et net ud over de sidste 4 år,
ingen af maskerne er forbundne med hinanden

når man flyver over en by om natten og ser lyspletter og striber
de er heller ikke forbundne, men de laver omrids af bygninger
og byen bliver fast og robust selvom den selv er usynlig fra natten

jeg drømte om en mængde af døre som ikke kunne lukkes
åndssvagt symbolsk
på mit værelse hang kjoler og jeg havde selv en på som var helt udringet i ryggen perlebesat


sidste lørdag nat til festen skrev jeg ned på et papir at jeg ville handle med sindet som om det var en krop

sindet er et redskab for kroppen
basis for at kroppen vil kunne misbruge sindet?
nej, der er måder som kroppen kan forhindre sindet i at verbalisere sig
ved at lade kæben hænge løst samtidigt med at hovedet rystes
der kommer lyde som ikke har noget med nogen som helst mentalitet at gøre
kun rytmisk

alle de du'er der skal til for at opbygge tekster,

tilegne dem til et eller andet du
jeg'ets du-hed
tilegne kolde tekniske ord til et du som kan optø dem

du'et som har udstrukket teltpæle mellem tidspolerne mellem mine besøg

udspænde ordene mellem jeg'et og du'et

du'et som ikke ser andet end omrids
forkerte øjne, jeg'et er uenigt

uenighed, fordi du beder mig om at begrænse mig




















No comments:

Post a Comment