Friday, December 9, 2011


Hej. Siden sidst:

Jeg kan ikke huske forleden aften særligt godt.

Dele jeg ikke har glemt_

Mine ben er røde af strømpebukser, og vidt spredte (så spredte tror jeg ikke at de kan være, selvom min krop er smidig).
Jeg har en lille kegleformet flaske Campari/Soda i hånden.
Der har tydeligvis været julestemning i luften. Der var nervøst velour væltende ned over mine hofter. Der var en nissehue omkranset af hvid kaninpels.

Jeg undrer mig over at jeg ikke husker hvilke ord jeg sagde. Hvad svarede vi på hinandens spørgsmål? Var jeg oprigtigt interesseret, eller spurgte jeg bare af høflighed? 

(Jeg er god til at spørge af høflighed. Kort efter bliver jeg alligevel interesseret og glemmer at være høflig.)

Det bliver sent nat. Jeg går i seng. Og står op.

Næste morgen virker min telefon ikke. Jeg kan ikke komme igennem til nogle af de numre jeg har brug for at ringe til. Eller - rettere sagt - jeg bliver stillet om til dit telefonnummer. Du tager den. Efter en kort ventetid. Jeg er altid nummer et i køen.
Dit telefonnummer er blevet som en omstillingscentral for mig.
Det er i frokostpausen at jeg begynder at vænne mig til at have en omstillingscentral.  Da er det min læge som jeg ringer til. Da du tager telefonen siger jeg hej A, vil du stille mig om til B. Ja, selvfølgelig, siger du, et øjeblik.
Derfor har vi talt om mit fly, min opdragelse, bølgernes kraft, tomme fænomener, ønskebenet, at være henrykt, filmen, misundelsen, parolerne..

Den her kommunikation forvirrer mig, siger jeg til dig i telefonen. Det er 14. gang jeg har dig i røret den fredag. Du smager mine ord til før de bliver ført videre til andre, fremsiger jeg.
Gennem røret kan jeg høre at du er optaget af noget andet. Det er lyden af at røre i en gryde/fiske i Kattegat. 
Jeg er træt, siger du. Havde ikke regnet med at jobbet ville indebære så mange telefonsamtaler.
Du dumper spinatblade ned i gryden, krydderierne flyder ovenpå saften. 

Det var den dag. Jeg går i seng.

Morgenen er fredfyldt. Solen står op over havet. Den bringer en storm med sig. Jeg løber en tur mod vinden. Den tager til i styrke i løbet af dagen, siger meteorologerne. 

Dagen efter vil jeg oprette dig som min server. Så kan du fortælle mig om forleden aften. Den aften jeg ikke husker særligt godt. Du skal være en serverby opbygget af gader, rør og kanaler. Så brede som boulevarder i det gamle Nyboder. 

No comments:

Post a Comment