Minuscule aggregates

we form spontaneously by a self-assembly proces

the structure of a sheet is inherent in the structure of the constituent molecules

mitochondria are semiautonomous organelles that live in an endosymbiotic 

relation with the host cell

a feeling of satiety

hovering

All is full of love, messer jeg for mig selv igen og igen. Espressoen laves med et overtryk på tusinder af Bar. En speedbåd på vandet udspyer flyvefisk bag sig.  Jeg er blevet glad for denne opdelingsfunktion i Word.  KH

Kære Billie.

Barnet ser sne, det vil udenfor. Det tvinger forældrene med til kælkebakken. Det siger ikke noget, holder munden lukket for at sneen ikke skal komme ind mellem tænderne. Faderen trækker en lommelærke op af vinterjakken. Vi spiser på tværs af det røde barn den aften. Der er meget man skal bære for barnet, det er ikke stærkt, men modigt. Det vil lukke sine fingre om dig, og sørge for friske tænder til dit smil.

Børnene tumler fremad og falder ind i hinanden. Skarpe kælke-tryk på min skulder, minder mig om andres hænder jeg så skubbe børn ned ad bakkerne. De er klædt i ens blå flyverdragter. Forleden dag var jeg hjemme hos dig, og du viste mig din blå flyverdragt som hang tung og kropsformet på knagen i gangen.

Alle de oplevelser jeg skriver om her, ganger jeg med tyve, og bliver i korte tidsrum ramt af gentagelserne af dem.

Andre rutinerede mennesker våger over børnene fra rum bag vinduerne hvor væggene er smurt over med malerier af ferskner og appelsiner. Forældrene på kælkebakken rækker frosne clementiner til deres børn. Poser med tranebær i ligger i deres lommer og glitrer indadtil. Sådan er energien der indeholdes i materialet og som er for lille til at få stoffet til at svinge i større buer.

Snelaget er tykt, og gemmer flere døde solsorte, som ræven ikke fik fat på inden snefaldet startede.

I rummet med appelsiner sidder jeg tavst på en stol. Der er ikke noget som mennesker hellere vil end at bevæge sig på måder hvor det ikke selv skal anstrenge sig. Det vil stå på ski, hvor friktionen mellem skiene og underlaget er minimalt, det vil bevæge sig over vandet i en lille sejlbåd hvor vinden tager fat i sejlet og puster vennerne fremad. Jeg vil trækkes henover islaget af din hånd, mine såler er flade og friktionen mellem dem og isen former en hvislende lyd.

Jeg bør ikke synes at noget er ulækkert, det er forbeholdt barnet, hvis krop kan alt til hver en tid. Derfor er det kun præget af sanselige præferencer som diskret forandrer sig.  

Jeg håber på at komme i tanke om hvordan indfaldsvejene rinder imellem dine fødder

På vejen hjem køber jeg 2 MOU-supper på tilbud begge to med tomat. Til dig køber jeg en klar hønsekødssuppe og en gennemsigtig pose med mel og kødboller, for det er lige præcis hvad du ønsker dig. 

Damen i supermarkedskøen venter bag mig mens mine hænder bliver kolde af at holde tomatsupperne oppe. Den bliver bedst hvis du rør rundt i den før du tager den af blusset, siger hun.

Du har haft influenza i en uge nu. Min omstillingscentral virker ikke og mine opkald bliver ikke stillet videre. Du ligger i sengen og dine besvarelser er uregelmæssige. Hej A, vil du stille mig om til B, siger jeg. Du reagerer ikke og mit budskab strander før det når modtageren. Det er dårligt for forretningen, tænker jeg, der er ikke råd til at spare på udgifterne i kommunikationsafdelingen.

I stedet for omstillingscentralen forsøger jeg mig med en funktion på min telefon som help you do things you do everyday. Jeg dikterer opgaver til den.

Jeg udtaler ordene tydeligt men den misforstår mig. Den ligger i min hånd mens du ligger i sengen. Jeg skuler over til dig, fordi jeg ved at snart vil min telefon være forældet teknologi, og du vil være levende.

Den har sendt en besked til min bademakker hvor der står Hey you i will have to leave Erik tomorrow so there is no baby.

På vejen hjem fra supermarkedet overser jeg det røde lys og tænker på hvad der gør monoton musik spændende. Jeg tror det er fordi at lige når jeg er blevet træt af at lytte til en rytme, så ligger jeg mærke til en ny rytme. Så kan denne rytme underholde mig i mindst halvandet minut. Når jeg begynder at kede mig sker der et lille omslag i rytmen, og jeg bliver opmærksom igen.

Det er samme slags opmærksomhed, som når man halvt i søvne bemærker ting der sker omkring en. Der bliver taget af bordet og snakket om én som om at man ikke var der. Omverdenen er knapt nok spændende nok til at man gider at rette sine ører mod den. Men en gang imellem overrasker den og siger noget som vækker den halvt sovende på sofaen.

I din cylinderformede lejlighed på toppen af motorvejsnettet bliver tv’et tændt. Indfaldsvejene rinder imellem dine flade fødder mens du står og kigger ud af vinduet. Jeg tror ikke selv at du ved hvor mange forskellige sider du indeholder. Men det er heller ikke op til mig at forklare dig noget. Hellere se tv og lære om nye underholdningsprogrammer som jeg ikke tidligere kendte til. Hvis bare du ikke fryser vil jeg prøve at blande mig udenom. Du er velkommen til at komme forbi min fryser, som nu er fyldt op med tomatsuppe fra MOU. Damen i køen gav mig et råd til forbedring af suppens konsistens. 

(1-4)

(1) Den forelskede tror at verden er forandret fordi den bliver opfattet på en ny måde af den forelskede selv. Det er en led misforståelse.

(2) Den forelskede bryder sig om at være træt. Det fremhæver indbildningen af at være ved grænsen mellem lykke og kroppens kollaps.

(3) Den forelskede synes det er vanskeligt at minimere sin krops sprog.

(4) Den forelskede smiler med en andens øjne til alle den møder.

lægen 10. januar

Jeg knappede min cardigan op, og skjorten som jeg havde indenunder. Lægen gik baglæns væk fra mig. ”Når vi skal undersøge det her, skal vi tænke på det som en skov. Det er nødvendigt at træde et skridt tilbage, for ellers kan man ikke se skoven for bare træer”.

Han stod 4 meter væk og kiggede på mig. ”Konturerne ser fine ud – der er ikke nogen forskel på de to”.

Så gik han tættere på mig. ”Nu vil jeg dele brystet op i fire kvadranter. Nedre bryst til højre, nedre til venstre. Vorten i midten. Øverste kvadrant til venstre og øverste til højre. Under armhulen, hvor der sidder en masse kirtler.”

”Så vil jeg prikke let rundt på det, tromme med fingrene, og lede efter vævsændringer”.

Han begyndte en spjætten med fingrene på mit ene bryst. Han lod fingerspidserne bevæge sig i en cirkel om vorten, så brystet hoppede en smule. Ved højre bryst stoppede han i 3. Kvadrant, øverste til højre for vorten.

”Er det her du er øm?”

”Nej” sagde jeg, ”men nu du siger det er jeg faktisk lidt øm der også”.

Ved middagen om aftenen prøver jeg at forklare min bordherre hvorfor jeg har valgt at skifte studie. (Jeg bruger altid mine forklaringer til at forføre min samtalepartner. Hvis det lykkes hælder jeg champagne op til os begge, og vi skåler for fremtiden.)

Jeg har mest af alt valgt det her fordi det lignede en udfordring. Jeg ledte efter noget der kunne fascinere mig, siger jeg. 

Måske har jeg bare en længsel efter at forstå komplicerede systemer.

Hvad vil du så arbejde med?, spørger min bordherre.

Fremtiden lignede en andesteg der var blevet angrebet med en smal og skarp kniv fra flere sider, siger jeg. Der er mange arbejdspladser hvor jeg vil kunne bruge mine alsidige kompetencer.

Min bordherre siger: Det er spøjst at du har bevæget dig helt over i den anden grøft nu. Nu skal det hele være så eksakt som muligt.

Jeg: Jeg vil gerne udtrykke mig så præcist som muligt om alt hvad jeg tvivler på.

Er du ikke bange for at miste din sensibilitet overfor detaljerne?

Overfor hvad, spørger jeg. Nej. Jeg tror at et kreativt perspektiv på videnskab er ligefrem nødvendigt.

Det svarer du ikke på. Du fortæller mig om dit arbejde. Vi kommer ud i en mere filosofisk samtale.

Da man begyndte at udforske havets biologiske liv regnede man med at havet var indrettet på samme måde som skoven. Inddelt i 3 forskellige lag, med hver sin plads i økosystemet. Skovbund, trækrone og luften over trækronerne.

Men for hver cm man bevæger sig dybere ned i vand, ændres tryk, temperatur, strøm og livsvilkår. (Øko)systemerne som var blevet pålagt skovens liv kunne ikke bruges til at forklare hvad man iagttog under havets overflade.

Vi bliver fulde i køkkenet og i tegner en koloni af bakterier. Det enkelte individ kan sanse hvor mange andre bakterier der er, ved at måle densiteten af de 4 forskellige stoffer de udskiller.

Jeg er fuldt ud tilfreds. Jeg glemte at jeg hellere ville danse.

(Sommetider er det ærgerligt at der er behov for punktummer. Jeg mener, jeg har nogen gange lyst til at du skal læse uden pauser og tænkepauser. Læse en strøm af ord uden at bekymre dig om hvorvidt du forstår dem)