Jeg knappede min cardigan op, og skjorten som
jeg havde indenunder. Lægen gik baglæns væk fra mig. ”Når vi skal undersøge det
her, skal vi tænke på det som en skov. Det er nødvendigt at træde et skridt
tilbage, for ellers kan man ikke se skoven for bare træer”.
Han stod 4 meter væk og kiggede på mig.
”Konturerne ser fine ud – der er ikke nogen forskel på de to”.
Så gik han tættere på mig. ”Nu vil jeg dele
brystet op i fire kvadranter. Nedre bryst til højre, nedre til venstre. Vorten
i midten. Øverste kvadrant til venstre og øverste til højre. Under armhulen,
hvor der sidder en masse kirtler.”
”Så vil jeg prikke let rundt på det, tromme
med fingrene, og lede efter vævsændringer”.
Han begyndte en spjætten med fingrene på mit
ene bryst. Han lod fingerspidserne bevæge sig i en cirkel om vorten, så brystet
hoppede en smule. Ved højre bryst stoppede han i 3. Kvadrant, øverste til højre
for vorten.
”Er det her du er øm?”
”Nej” sagde jeg, ”men nu du siger det er jeg
faktisk lidt øm der også”.
No comments:
Post a Comment